Kender I det?

Har nu bagt kiks. Eller i hvert fald prøvet på det. At kiksene så mere ligner små pitabrød, det snakker vi ikke om! Men de smager nu godt nok..
Kender I det der med at have en veninde som en gang i mellem spørger hvordan man har det, men egentlig bare venter på en anledning til at snakke om sig selv? Som kun giver en gave, for at få selv. Som altid retter på andre, og i det hele taget er bedrevidende. Og som så ikke kan forstå hvorfor folk ikke bryder sig så meget om hende. Kender I det? Det gør jeg, og jeg er egentlig ikke sikker på at jeg gider at kende det mere. Det er belastende, og på tide at komme videre i livet.

Fik en idé til en lillebitte kort historie i dag, kunne være jeg skulle skrive den ind inden jeg glemmer den..

L

Grå og kedelig

Hvor er det bare deprimerende at kigge ud af vinduet og se intet andet end grå! Det var så fint vejr i morges og nu er det bare.. suk.
Sidder på min pind på kompetencecentret og venter på at klokken skal blive 14, så jeg kan komme hjem igen. Gider virkelig ikke det her, men i det mindste er det 'lønningsdag' i dag. Selvfølgelig sidder jeg ved siden af Kiksen i dag (skal nok forklare navnet en anden gang), og jeg siger jer, det er IKKE fedt hele tiden at have en til at sidde og glo over på min skærm i stedet for hendes egen! På et eller andet tidspunkt farer der nok en djævel i mig så jeg ender med at stirre tilbage. Hader når folk stirrer. Lad være med det!
2½ time tilbage - hvad skal jeg lave? Forresten så har jeg tænkt mig at bage kiks eller knækbrød her en af dagene.

Ses!

At sidde fast

Og nej, det mener jeg ikke i bogstavlig forstand. Men nogle gange føles det bare som om man sidder fast, og ingenting går som man havde planlagt. Jeg er faktisk næsten så desperat efter at slippe væk fra kompetencecentret, at jeg har siddet og kigget skuespillerjobs! Jeg indrømmer at det kunne være sjovt at prøve, men jeg tror sgu ikke jeg har mod nok til det, og desuden foregår det vel mest i København.
Har bestemt mig for at leve lidt sundere, så har skåret markant ned på sukkeret og op for sport (dog kun lidt). Jeg ved godt at der skal lidt mere til end det, men det er da en start, og jeg tror ikke på en kold tyrker (hah), men mere på at nedtrapning er bedre for mig.

Nå, noget helt andet er, at denne gang har jeg rent faktisk tænkt mig at begynde at bruge min blog noget mere, og jeg tror faktisk at jeg kan holde det løfte denne gang! Skal alligevel sidde og glo ind i en computerskærm fra 9-14 hver dag, og så kan jeg sgu ligeså godt skrive her, som jeg kan sidde og spille spil, især fordi jeg alligevel altid taber dem. Så nu skal jeg nok tage mig sammen!

Takker af for denne gang!