fredag den 16. december 2011

Et øjebliks lykke

Temperaturen stiger og falder som en anden rutchebane, og det samme gør mit humør. Jeg tror på, at jeg har en ubevidst indre kamp med mig selv - på den ene side er glæden over at lave noget jeg godt lide, på den anden side presser den obligatoriske vinterdepression på. Jeg ved godt hvilken side jeg hepper på.
Men i dag er en god dag. Ingen julestress, ingen ufærdige opgaver, og så mangler jeg kun to juletræer i skrabekalenderen, men lad os nu lige klappe hesten. Jeg vil dog nyde det gode humør, så længe det er her, og sige rigtig god (snart) jul og godt nytår!

Line

søndag den 11. december 2011

tirsdag den 6. december 2011

Forbandede selvindsigt

Kender du det, at dagen bare starter så dårlig, så du til sidst sidder om aftenen og kun kan fokuserer på det negative? Det gør jeg. Jeg havde endelig fundet noget, som jeg virkelig troede på og som jeg elskede at stå op hver morgen for, og nu er der i den grad hugget en torn igennem det. Har været på grådens rand siden omkring kl. 10.30 i morges, men fordi jeg er den, jeg er, vil jeg på ingen måde lade nogen hverken se eller høre det. Nej så hellere brænde det inde indtil man ikke kan klare det mere. Møgdag. Det er som om der slet ikke kan eksistere gode ting i verden. Der skal absolut altid være en eller anden forbandet negativ side ved alting, og jeg er efterhånden dødsens træt af det. Når andre græder ud ved min skulder, siger jeg altid, at det ikke kan gå op uden at være gået ned først, men når det kommer til mig selv, er det de mest åndsvage ord jeg nogensinde har hørt. Sådan noget ævl. Selvfølgelig kan det gå op uden at gå ned, realiteten er bare at sådan er det ikke. Desværre. Har for sjovs skyld (ha ha suk.) prøvet at remse de gode ting versus de negative ting, der er sket i mit tyve år korte liv. Og selvfølgelig er listen med de negative ting længere end den med de positive. Sådan er det vel altid, ikke? Om der så egentlig HAR været flest negative ting, eller om det bare er fordi de har gjort et større indtryk, ved jeg ikke. I bund og grund vil en negativ liste vel altid være længere, for vi har jo en tendens til at ynke os selv og vores liv, bare der er sket det mindste? Og det må jo nødvendigvis gå lidt ned, før det kan gå op. Forbandede selvindsigt.
Vil gå i seng i håb om at aftenens tudeture hår nået deres ende.

Godnat.

Ps. Gud hvor jeg dog hader Google log-ins!