søndag den 25. oktober 2009

Must-haves!

Sad lige og fandt på 5 ting man bare SKAL have på en kold og våd efterårsdag (eller i hvert fald 5 ting JEG ikke kunne undvære)



1: strikket hue og vanter

Sådan nogle kan man altså ikke undvære! Det er jo åndssvagt koldt udenfor - især om morgenen - og hvis du ikke har et par gode vanter og en god hue så falder dine fingre og ører simpelthen af! (Sådan da)



2: En kop varm te eller kakao

Det smager godt, det hjælper på ondt i halsen og så er det en god undskyldning for at spise masser af flødeskum (på kakaoen, ikke teen altså!)



3: En dyne

Findes der noget bedre end at tilbringe sin søndag under den varme dyne?



4: Et par DVD'er eller en god bog

Ja noget skal du jo lave når du ligger under dynen



5: Camferine creme

Har man været udenfor og frosset sine hænder (fordi man valgte at ignorere must-have nr. 1!) så har hænderne desværre en tendens til at blive tørre. MEN med camferine creme bliver dine hænder hurtigt bløde igen! Cremen lugter stærkt af eukalyptus, men det er kun de første par min.



Disse 5 ting er højst nødvendige! Kan man opfylde bare en af dem så skal man sgu nok klare sig igennem det triste og kolde efterår (og vinter for den sags skyld!)



Good luck folkens :)

tirsdag den 20. oktober 2009

...

Er begyndt på den ene stil.
__

Er gået i stå igen...

Lektier, lektier, lektier

Kender I det, når man ved, at man burde lave lektier, men man kan bare ikke tage sig sammen? Jeg kan slet ikke overskue noget som helst lige nu. Sidder herhjemme og burde egentlig lave to stile, men jeg kan bare ikke komme i gang. Jeg er virkelig skoletræt lige nu, og jeg tror egentlig der er mange der har det ligesom mig - jo bevares, vi har da lige haft ferie, men en uges ferie hjælper ikke alverden hvis man er så træt af skolen, at man hver morgen vågner op og tænker "øv! Hvorfor er jeg ikke syg". Jeg forstår slet ikke hvordan man kan nøjes med så lidt ferie på arbejdsmarkedet. Folk må virkelig elske deres arbejde. Eller også er det bare mig der er doven.