fredag den 16. september 2011

Strawberry cheesecake!!

Oven på valget i går, trænger jeg virkelig til noget trøstespisning :) Så har valgt at jeg i dag vil lave en strawberry cheesecake, under det påskud at det er for at fejre at min storebror kommer hjem!
Har du også lyst til at lave en, så deler jeg da gerne den opskrift jeg har tænkt mig at bruge (som jeg fandt på google, haha):

Til bunden:
- 200 g letknuste digestive kiks
- 75 g hakket hvid chokolade
- 75 g mandler
- 100 g smør, smeltet og let afkølet
- 400 g mascarpone el. flødeost, ikke light
- 4½ dl creme fraiche 38%
- 145 g sukker
- 1 stang vanille

Til jordbærsaucen:
- 250 g jordbær (måske ikke lige den bedste sæson jeg har valgt)
- 1/4 dl vand
- 75-100 g sukker (aaaah det bliver nok 100)
- ½ stang vanille
- lidt citronsaft
- 1 spsk maizena
- 1 spsk varmt vand

Fremgangsmåde, bunden:
Kom let knuste kiks og hele mandler i en foodprocessor og kør til kiksene er knuste men mandlerne behøver ikke at være fint malede. Hæld det i en skål. Tilsæt hakket chokolade og det smeltede smør, rør det sammen, så smørret er ligeligt fordelt i kikse-massen. Hæld blandingen i en let smurt springform og pres det godt sammen. Kom mascarpone, 2 æg, 85 g sukker og korn af ½ stang vanille ned i en blender og kør til det er en glat masse. Hæld det over kiksebunden og sæt i en forvarmet ovn (ikke varmluft) ved 190 grader i ca. 20 minutter, eller til massen er stivnet. Tag den ud af ovnen og lad den køle en anelse af. Lad ovnen være tændt. Bland creme fraiche med 60 g sukker og korn af ½ stang vanille. Hæld det ud over kagen og stil den tilbage i ovnen i endnu 10 minutter. Lad kagen køle lidt af, inden den sættes i køleskab i ca. 6-8 timer eller natten over.

Fremgangsmåde, saucen:
Kom jordbærrene i en gryde sammen med vand, vanillekorn og den tomme ½ vanillestang. Er jordbærrene meget store, kan de skæres halvt over. Varm det langsomt op til det kommer i kog, tilsæt sukker (brug 75 g eller 100 g, alt efter hvor sødt det ønskes), og lidt citronsaft. Lad det koge i ca. 5 minutter og smag til. Pisk maizena ud i det varme vand og kom det i jordbærrene under omrøring, lad det koge igennem ½-1 minut. Fisk den halve stang vanille op og lad det så køle af.
Når det er koldt, lægges det på den kolde cheesecake og så er den klar til servering.

Nam!

Og husk: Himlen er stadig BLÅ! ;D

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spamming and trash talking is just a waste of your own time - it will be deleted.